Om mig

Jeg tilbyder personlig træning, der gør op med fitnessbranchens myter og i stedet skaber holdbare vaner og resultater.

Fra personlig frustration til en faglig mission

Er du også træt af modstridende sundhedsråd og hurtige kure, der lover guld og grønne skove, men ikke virker? Da jeg selv begyndte at træne, mødte jeg en mur af udokumenterede påstande, og det frustrerede mig enormt at se folk spilde tid, penge og energi på tomme løfter.

Den oplevelse har givet mig lysten til at gøre en reel forskel for andre, både som personlig træner og på Instagram, hvor jeg deler min viden og luger ud i de mange myter om træning og kost. Min fornemmeste opgave som træner er at sætte dig fri fra alle myterne om kost og motion. Ved at give dig adgang til gennemtestet viden og online forløb med evidensbaseret hybridtræning, ruster jeg dig nemlig til selv at træffe bevidste og oplyste valg for din egen krop.

Jeg er ikke bare en indpisker, men en mentor. Jeg underviser, lytter og støtter dig, indtil du har opbygget den viden og de vaner, der gør dig selvkørende resten af livet. Kontakt mig endelig for at høre mere.

Evidensbaseret træning og fokus på holdbare vaner

Jeg er uddannet Prof. Bach. i Ernæring & Sundhed med studieretning i sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover har jeg en lang række kurser inden for blandt andet løb, sportsernæring, coaching og styrkeprogrammering.

Den viden bruger jeg til at skære igennem støjen. Mit kerneområde er hybridtræning, hvor vi kombinerer styrke og kondition, så du bygger en krop, der er lige så udholdende, som den er stærk. Min tilgang er bygget på princippet om, at “less is more”: Vi fjerner alt det overflødige og fokuserer på de få, effektive ting, der faktisk skaber fremgang.

Når det gælder kosten, dropper vi de rigide skabeloner, kostplaner og slankekure. Jeg tror på, at al mad kan indgå i en sund kost. I stedet arbejder vi målrettet med dine vaner, så de gode valg bliver en naturlig del af din hverdag.

Har du spørgsmål?

Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

“I en verden fuld af myter og misinformation, står Jonas solidt funderet i en evidensbaseret tilgang til sin coaching. Hans mangeårige erfaring med både træning og kost skinner tydeligt igennem. Jeg tabte 4.5 kilo på 4 måneder og fik bygget flere muskler end jeg nogensinde før har haft. Er 48 og har aldrig været stærkere. Det hele var meget simpelt og med få ændringer i min hverdag, som jeg kan tage med mig…

Line

Google

De varmeste anbefalinger herfra.
“Jeg kontaktede Jonas, da jeg efter en periode med vægttab manglede udvikling i min styrketræning og fordi jeg skulle løbe mit første officielle halvmaraton – målet var at komme over målstregen med overskud, uden skader og med en hurtigere tid end tidligere. Jeg kan sætte flueben ved det hele og da de mål var nået satte vi nogle nye at arbejde hen mod…”

Karina

Google

“Jeg har haft et hybridforløb med Jonas igennem ca. et halvt år. En fantastisk investering og et forløb, hvor jeg har lært så meget om min egen krop, kost, protein”overblik”, men især hvordan jeg skulle planlægge min træning samtidig med et krævende arbejde i lang pendlerafstand. En meget vigtig ting for mig, har hele tiden været at træne fornuftigt og så evidensbaseret som muligt – hvilket Jonas virkelig formår at gøre. Tak!”

Daniel

Google

Klar til et træningsforløb bygget på solide kendsgerninger?

Vil du have en holdbar træningsplan uden forvirrende myter? Så tilmeld dig mit gennemtestede Online Hybrid 5.0 Forløb i dag.

Du kan også altid sende mig en mail til jg-fitness@outlook.dk eller udfylde kontaktformularen her på siden. Så vender jeg tilbage, så vi kan tage en uforpligtende snak.

Mine uddannelser og kurser

2022-2024:
Running Coach Certification – UESCA
Human Biomechanics – Ben Yanes
MMA Conditioning (Kampsportsprogrammering) – PT Collective

2020-2022:
Coaching Clients With Obesity – PT Collective
Training Mobility – PT Collective
Periodization – Kilo Strength
Coaching Powerlifters – PT Collective
Meta Mind Coach – Metakognitiv terapi – Mind Institute
Strength System International Certification Level 1 & 2 – Clean Health Fitness Institute
Professionsbachelor Ernæring & Sundhed – Københavns Professionshøjskole

2012-2020:
Anatomy: Musculoskeletal and Integumentary Systems – edX
Strength & Conditioning Training Certification (EC)
Personal Trainer Certification (EC)
Effektiv kommunikation – Salling Group
Ledelse og samarbejde – Salling Group